Individuel supervision
Individuel supervision er en god mulighed for dig som ønsker tiden helt for dig selv. Den kan foregå ved at vi mødes, eller via internettet, det sidste på en datasikker måde der fuldt lever op til tidens krav om datasikkerhed. Supervision via internettet er ikke mindre effektivt end face-to-face, selvom man skulle tro det. Supervision via internettet har den store fordel at det kan ske næste hvor-som-helst og når-som- helst.
Uanset om vi mødes eller ses online superviserer Peter primært ved at vi sammen ser et eller flere videoklip af dit arbejde. Det er ikke et must, men video sikrer langt bedre læring for dig og dermed også dine klienter. Hvis du ikke ønsker eller er komfortabel med video, kan vi drøfte hvad den bedste måde så er for dig.
Måske ønsker du at I starter med en supervision, ud fra der hvor du er i dit arbejde og sammen ser på hvad der er din udviklingsforkant. Måske ønsker du at vi taler om hvordan du kan komme i gang med at videooptage dit arbejde?
Du får grundig instruktion i det tekniske, så det er ikke et problem.
Vi vil have meget fokus på disse områder
- At kunne udvikle og herunder også reparere den terapeutiske arbejdsalliance
- At træne din evne til effektivt at bruge klientfeedback som styringsredskab
- At balancere opmuntring med udfordring i passende doser
- At håndtere din egen modoverføring med ”besværlige” klienter
- At opretholde din egen moral og tro på dig selv med udfordrende klienter
- At kunne facilitere klienters indsigter, opmærksomhed og motivation
- At træne din egen selv-refleksive kapacitet, især når du er påvirket af stærke følelser og angst
- At træne din evne til mål-fokus i den enkelte session og over lærngere tid
- At træne dine lave til at lave opsummeringer sammen med klienten
Hver supervision vil både have fokus på hvordan du bedre kan hjælpe dine klienter OG på hvilke udviklingsområder du med fordel kan lægge vægt på hos dig selv.
Vi vil skelne mellem at se på din kapacitet, din kapacitet til at håndtere følelser og angst i terapien, både din egen og din klients OG samtidigt bevare din evne til at reflektere.
Vi vil også undersøge hvilke specifikke færdigheder du bør træne OG hvordan du konkret kan træne dem indtil næste supervision.
Det kunne være din færdighed i forhold til
- At lave opsummeringer under terapien og til sidst
- At indlede terapien, så I kommer godt fra start
- At sikre at klienten arbejde mindst lige så meget som dig
- At fastholde og gentage dit spørgsmål når klienter undgår det
Og mange flere færdigheder som vi alle som psykoterapeuter kan og bør træne.