Psykoterapi

– information og brugervejledning

Psykoterapi virker. Og psykoterapi virker godt. Virkningsgraden er på højde med hjerteoperationer. Og 4 gange så høj som virkningsgraden af fluorskylninger. Over 80% af de der går i psykoterapi får det bedre end de der ikke modtager psykoterapi, for de samme problemer.

Men ikke alle psykoterapeuter er lige effektive, der er stor forskel på det man kalder psykoterapeuters virkningsgrad. Virkningsgrad er i hvilken grad, det vi gør, sammen med klienten, reducerer de symptomer klienten kommer med og målbart hjælper til en bedring. 

Med andre ord: der er mange psykoterapeuter og psykologer der ikke hjælper deres klienter til at få det bedre over tid. Klienten får det bedre af at tale om og dele med et andet menneske, det der er svært. Og psykoterapi er en relation mellem to mennesker hvor der kan tales om problemer. Men der skal mere til end at tale sammen. 

Mange af os er ikke vant til virkelig at tale med andre om vores problemer og derfor er vi taknemmelige bare nogen lytter. Men terapi er mere end det. Og du kan og bør forvente mere.

Derfor skal du vide som klient at hvis du ikke mærker tydelig bedring indenfor 3-4 sessioner, skal du tage det op med din terapeut og spørge om I kan gøre noget andet, så du får mere ud af det. Du betaler for det og du skal også have noget for dine penge. Og hvis det ikke virker efter 4 sessioner, kommer det højst sandsynligt heller ikke til det. Ingen psykoterapeuter er gode for eller lykkes med alle klienter.

Det betyder ikke at psykoterapi skal gå stærkt, men at din subjektive oplevelse af bedring er helt central. Helt enkelt: Hvis du får det bedre, virker terapien. Hvis ikke du får det bedre virker terapien ikke og du skal tage det op med din terapeut, som enten skal ændre sin måde at arbejde med dig på, eller henvise dig til en kollega, hvor du kan få den hjælp du har brug for.

Hvad vil det sige at få det bedre? Det er naturligvis meget subjektivt og afhænger også af hvor dårligt du har haft det før du henvendte dig for at få hjælp. Nogle mennesker er nærmest vant til at have det kronisk dårligt og for dem vil selv den mindste hjælp være en lettelse.

En god måde, som forskerne også bruger er at tage stilling til om du på en eller flere af disse områder oplever en bedring eller en lettelse:

• Individuelt:  dit personlige velbefindende, fx mindre anspændthed, mere håbefuld eller gladere, sover bedre om natten, mindre angst
• Nære relationer: parforhold, familie, nære venner, osv
• Socialt: arbejde, skole, bekendte, fx naboer)
• Generelt: generel følelse af velbefindende

Hvordan du befinder dig sammen med din terapeut er 100% centralt for dit udbytte.

Følgende er ikke gode tegn, men tegn på en tvivlsom kvalitet i den hjælp du har søgt:

• Du føler dig ikke fuldstændigt hørt
• Du føler ikke at du og din terapeut har en stærk relation, hvor du gradvist bliver mere og mere tillidsfuld
• I taler ikke om det du ønsker at tale om
• Din terapeut er fordømmende, sarkastisk eller kritiserende overfor dig
• Din terapeut er ikke aktiv og engageret i terapien
• Du har grundlæggende ikke tillid til din terapeut
• Du føler ikke at din terapeut forstår din oplevelser og din måde at opleve verden på
• Terapien handler mere om din terapeut end om dig
• Din terapeut kan ikke specifikt fortælle dig hvordan de kan hjælpe dig med dit problem
• Din terapeut taler ”psyko-sludder”, som du ikke forstår og kan ikke forklare sig anderledes
• Din terapeut er for medfølende og for lidt udfordrende
• Din terapeut får ikke supervision
• Din terapeut beder ikke om konkret feedback fra dig om hvorvidt terapien virker for dig

I institut for Følelsesmæssig Sundhed, sætter vi barren højt for kvaliteten i vores arbejde, derfor: Hvis det vi gør sammen virker godt for dig, kan vi fortsætte så længe du ønsker det

Hvis ikke vi gør fremskridt vil vi søge hjælp efter 3-4 sessioner eller henvise dig til en der bedre kan hjælpe dig