Udviklingsforløb for singler
Singlelivet er ikke en pause mellem to parforhold. Det er et liv og et værdifuldt et af slagsen. Et liv hvor det er vigtigt at være omhyggelig og udvise omsorg for sig selv.
Fælles for de singler der henvender sig til Institut for Følelsesmæssig Sundhed er, at de er udfordret i deres nuværende liv og savner en at dele det med. Vi ser dog også et stigende antal af singler, som af forskellige årsager har valgt at leve alene. De kommer typisk for at få hjælp til at blive mere barmhjertige og kærlige overfor sig selv, samt mærke og udtrykke behov i forbindelse med seksuelle romancer o.l.
Vi har, uanset om du ønsker at finde en partner for livet eller ej, stor respekt for din beslutning. Dét vi er mest optaget af, er om du er omhyggelig, kærlig og omsorgsfuld overfor dig selv i dit liv du lever nu og her og at du ikkespænder ben for dig selv. Hvis du gør, håber vi sådan at du vil gøre noget ved det. Enten ved at rette tilstrækkelig opmærksomhed på det eller ved at få hjælp fra en som du har tillid til.Vi går ikke op i om det er en af os eller en helt tredje person som du konsulterer. Bare så længe fagligheden er i orden og du får den hjælp som du har brug for.
Der kan være mange væsentlige årsager til at man ønsker at starte i et udviklingsforløb, men dem der starter i et forløb her på instituttet, kan typisk genkende sig selv i et af følgende situationer:
- De har været ufrivillig single igennem længere tid
- De har en tendens til at stille høje krav til sig selv og får typisk øje på flere fejl og mangler end fortrin ved sig selv eller andre
- De vil gerne have et forhold men har af forskellige årsager svært ved at opretholde et længerevarende et.
- De har en tendens til at falde for dem, der ikke er oprigtig interesseret eller på anden vis gør dem ondt
- De kommer fra en familiebaggrund hvor en eller begge forældre har været fraværende, følelsesmæssig utilgængelige og ikke har udvist en oprigtig eller mærkbar interesse og omsorg for dem
- De kommer fra en familiebaggrund hvor en eller begge forældre har været let tilgængelig og udvist stor interesse det ene øjeblik for så i det næste øjeblik at være fraværende, uengageret og følelsesmæssig utilgængelig
- De er opvokset i et hjem hvor trusler om at blive forladt er blevet anvendt som styringsmiddel.
- Eller de er opvokset i et hjem hvor en eller begge forældre har været udtalt deprimeret, ængstelige, forsigtige, bekymret eller på anden vis signaleret at verdenen var et vanskeligt eller farligt sted at være.
Længden af et udviklingsforløb varierer fra person til person alt efter behov. Forløbene er individuelle og består af 1:1 sessioner der som oftest varetages af Ingrid Hegland. At det som oftest er Ingrid der varetager disse forløb, skyldes at hun i en lang årrække har haft en udtalt interesse for de problemstillinger der knytter sig til singlelivet og har tilstræbt stor viden indenfor området. Dertil kommer hendes mange års erfaring med disse særlige udviklingsforløb og hendes store forkærlighed herfor.
Kan du ud fra ovenstående eller af andre grunde kan se at Ingrid kan være en ressource for dig, skal du være meget velkommen til at kontakte hende. Det gælder også hvis du er i tvivl.
Du kan skrive til Ingrid her og så kan I sammen finde ud af om du vil have glæde af et forløb.
Send en mail til: ingrid@fmsundhed.dk