Signalfølelserne Angst og Frygt

Ligesom med følelser er der mange myter omkring angst og mange måder at forstå angst på. 

I forhold til psykoterapi er det centralt både at terapeuten og klienten er enige om hvordan de forstår angst. I Insttitut for følelsesmæssig sundhed forstår vi angst på følgende måde, som både bygger på Freuds måde at forstå angst på, den nyeste videnskab om hjernen og de erfaringer der er indenfor Intensiv Dynamisk Korttids Terapi. Når du beder os om at hjælpe dig, får du god forstand på angst og hvordan du kan anvende din angst til at blive klogere på dig selv.

Når vi taler om at ”føle angst” taler vi om fysiske manifestationer i kroppen, angst er noget vi mærker i kroppen. 

Nogle af de mest almindelige symptomer på angst, som mange mennesker oplever en eller flere gange i løbet af et liv er:

Det er vigtigt at vide at alle disse symptomer også kan være tegn på andet end angst, derfor anbefaler vi altid en lægeundersøgelse, hvis man har mange fysiske symptomer.

Er Angst ikke en følelse?

Angst er ikke i sig selv en følelse, som grundfølelserne er, selvom den tydeligt føles/mærkes i kroppen.

Angst er heller ikke en tanke. Vi kan tænke mange tanker når vores angstniveau er højt og tankerne kan så at sige vedligeholde angsten, fx når vi har katastrofetanker. Men angsten kommer altså ikke af tankerne. Angsten er der først og så tænker vi tankerne og tror angsten kommer af dem. Derfor tror vi at vi er bange for alt muligt forskelligt. Men dette er blot symptomer. Ikke årsager.

Vi er følelsesfobiske

Det der giver os angst er vores følelser. Sagt ganske enkelt og på dansk så er vi bange for vores følelser.  Stærke følelser er mange nærmest fobiske overfor. Angst er et signal om at vores følelser er en trussel. Eller rettere at vores hjerne fortolker følelserne som værende farlige. Hvorfor nu det? Det sker fordi vi tidligt har lært at stærke følelser, nogle mere end andre, er farlige. Det var ikke tilladt at føle vrede, glæde, sorg i vores barndomsfamilie. 

Prøv at spørge dig selv: Hvordan reagerede min mor når jeg var rigtig vred på hende? Jamen jeg var aldrig vred på hende! Virkelig? Det er ikke sandsynligt for ingen mødre er perfekte! Alene det at du mener at du aldrig var vred på din mor, fortæller os at det var ”farligt” eller forbundet med noget risikabelt for dig at vise og udtrykke dine følelser. 

Måske reagerede din mor med kulde, vrede, tavshed, blive ked af det og give dig skyld – ”alt det jeg gør for dig”, gøre dig forkert – ”du har ikke noget at være vred over, opfør dig ordentlig” eller måske sende dig på værelset. 

Dette skete igen og igen, som et mønster og dette mønster forhindrer dig i dag i at føle din vrede, udtrykke din vrede, din kritik og din utilfredshed i forhold til vigtige mennesker i dit liv privat og på arbejde.

I stedet mærker du angst, men ved måske ikke det er angst, du mærker bare at du er træt, anspændt, kortluntet, stresset og energiforladt.

I modsætning til frygt der udløses af en ydre begivenhed, udløses angsten af en indre begivenhed.

Angst og frygt kan opleves på næsten samme måde, men er altså helt forskelle begivenheder. Begge systemer er biologiske aktiveringsmønstre, der skal hjælpe os til at overleve. Frygten er yders hensigtsmæssig når vi er truede af ydre farer, som rovdyr og i farlige situationer. Reaktionerne er kamp, flugt, frys, afhængigt af hvad der er hensigtsmæssigt.

Det gode ved angst

Den positive side af angst er altså at den aktiverer os, den skubber til os når vi skal udføre en opgave og det der er vigtigt, er derfor ikke at blive af med sin angst men selv at kunne regulere den og tolerere den. Angst kan aktivere alle vores ressourcer, også dem man troede man ikke havde.

Så pointen er ikke at fjerne angsten men at genkende den og mestre den – at lære at regulere den, dvs skrue ned for angsten ved at forhold sig til den, først og fremmest tillade den, derefter undersøge de komplekse følelser der er nedenunder.

Frygt kan hjælpe os til at overleve

Sagt helt enkelt: Angst fortæller dig om noget der findes inden for din hud, frygt fortæller dig om noget der findes uden for huden.

Alle mennesker oplever fra tid til anden angst og frygt, dem kalder vi signalfølelser. Vi kalder dem Signalfølelser fordi angst og frygt er signaler til os selv, fra os selv. Angst og frygt er ikke det samme, men kan opleves næste på samme måde. Derfor blander vi det ofte sammen. Frygt fortæller os at vi på en eller anden måde fysisk er i fare. Et eksempel er når vi på motorvejen pludselig opdager at vi kører alt for hurtigt, eller når vi på den sammen motorvej overhales hasarderet af en anden bilist. Frygt er noget vi har i forhold til noget der sker uden for os. Angst derimod har vi i forhold til begivenheder der sker inden for huden.