Institut for Følelsesmæssig Sundhed · Tlf. +45 6068 1040 · peter@humanprocess.dk
-->
Jeg er en erfaren autoriseret psykolog (Cand.psyk.aut.) og diplomeret psykoterapeut (Mpf), og har igennem mere end 30 år hjulpet mennesker gennem alle typer kriser og vanskeligheder. Jeg har altid arbejdet i retningen fra krise til udvikling. I den tid har jeg selv - uden pause - haft det krav til mig selv at jeg selv skulle udvikle mig, personligt og fagligt. Det er sket gennem videreuddannelse, supervision, kurser og selvfølgelig masser af egen terapi. Det har været centralt for mig siden starten af min psykoterapeutiske karriere at hjælpe andre med at blive frie mennesker, at hjælpe dem med at forbinde sig med sig selv og med dem de elsker.
Det er vigtigt for mig at række ind gennem de fordømmelser og den selvkritik mennesker udsætter sig selv for eller hjælpe dem til at stå op for sig selv i alle livets situationer. Jeg har utallige gange set at når vi oplever at en anden person kan være sammen med os i de allersværeste stunder, kan der ske en stor forandring. At blive set, hørt og mødt på en nysgerrig, respektfuld, insisterende og kærlig måde er det allervigtigste i menneskelige relationer og derfor også i psykoterapi. Mennesker kommer ofte i psykoterapi fordi der er noget de undgår, oftest svære følelser og som regel ikke bevidst, men at undgå følelser, har en høj pris.
Gennem mine mange møder med klienter, der har tilladt mig at komme tæt på dem, er det blevet mine erfaring at udvikling og transformation hele tiden prøver på at ske og at det er en stærk iboende kraft der er i mennesket. At jeg har set at det ubevidstes helende kraft er så stærk, som den er, betyder jeg ved at menneskets muligheder og intentioner er meget stærkere end vi selv erkender. Et at mine mål i mit arbejde er at hjælpe mennesker med at blive deres egen healer. Sideløbende med min egen udvikling som menneske og psykoterapeut har jeg fulgt med i hvad videnskaben og den evidens baserede videnskab siger. Og den bekræfter mine erfaringer.
Jeg er grundlæggende et nysgerrigt menneske og har fra starten af min terapeutiske løbebane været meget ambitiøs og har utallige gange været frustreret over når jeg ikke kunne hjælpe mennesker bedre og hurtigere. Min frustration har sammen med min store nysgerrighed været brændstoffet i min søgen efter teorier og metoder der hurtigst muligt kunne hjælpe de mennesker der søgte min hjælp. Og jeg søger stadigvæk. Min omfattende træning, gør at jeg nu ofte kan hjælpe klienter med komplekse problemstillinger på kort tid. Og ikke sjældent har klienter der først kommer helt til bunds i problemerne når de begynder samarbejdet med mig.
Jeg har i perioden 1992-2018 fungeret som underviser og supervisor for psykoterapeuter på forskellige institutter i Danmark: Psykoterapeutisk Institut København, Psykoterapeutisk Institut Århus, Institut for Misbrugsbehandling, Institut for Gestalt Analyse og Psykoterapeutuddannelsen A/S, på sidstnævnte var jeg uddannelsesansvarlig og med til at udvikle den fra start.
Udover min universitetsuddannelse, har jeg en håndfuld længerevarende diplomerede psykoterapeutuddannelser bag mig. Hvis du vil kende detaljerne er mit CV her.
Jeg er dybt taknemmelig for at jeg igennem alle årene modtaget undervisning, psykoterapeutisk praktisk træning, supervision eller egenterapi af disse kapaciteter: Allan Abbass, Joel Town, Jody Clarke, Leslie Greenberg, Scott Miller, Diana Fosha, Bruce Ecker, Paul Gilbert, Susan Warshow, Habib Davanloo, Jon Fredericksson, Patricia Coughlin, David Schnarch, Daniel Stern, Ros Draper, Daniel Siegel, Maria Aarts, Niels Hoffmeyer, Harville Hendrix, Jette Simon, Luigi Boscolo, Sue Johnson, Allan Holmgren, Steen Visholm, Henning Green, Paula Jacobsen, Torben Thaulow, Peter Lang, Ed Nevis og Vibe Strøier.
Jeg er medlem af Dansk Psykologforening, hvis etiske regelsæt jeg følger.
Jeg sidder i Uddannelsesudvalget i Psykoterapeutforeningen
Jeg er Næstformand i Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttids Terapi.